Populære søgninger

Jul på Frilandsmuseet

Aktiviteter
27. nov. 2026—25. dec. 2026
Få 10% rabat på din billet online. Børn er gratis.

Billetten kan bruges indenfor 1 år fra købsdato.

Julen begynder på Frilandsmuseet

Der er dømt juleidyl, røde kinder, og varme hjerter, når Frilandsmuseet fejrer jul. Hver weekend fra 28.11-20.12 og i juledagene fra den 21.-26.12 vil I kunne opleve jul som i gamle dage fyldt med julemad, julenisser og juleteater. Så har I brug for landlig julestemning og historisk hygge, ligger vi inde med alt, hvad julehjertet kan begære.

Praktisk information

Hvornår?

Juleweekender 28.11.-20.12. kl. 10-16

Juledagene 21.12.-26.12. kl. 10-14

Hvor? På Frilandsmuseet i Kongens Lyngby, kun 30 minutter fra København. Find os på Google Maps.

Vi anbefaler, at du tager offentlig transport, da parkeringspladserne hurtigt kan blive fyldt op på travle dage.

Entré? Få 10% rabat, når du køber billet online og kom hurtigere gennem køen. Børn har altid gratis indgang.

Hvad sker der? Julen på Frilandsmuseet er fyldt med aktiviteter og oplevelser til hele familien. Teater, kreative værksteder, julelækkerier, julevandringer og rigtig meget andet frilandsk julehygge.

Drillenisserne er på spil

Familieteater om nisser og juledrillerier

Oplev nisse­teater for hele familien, når museet byder på to hyggelige juleforestillinger med drilske nisser. I Frøsnapperbyens teatersal kan du møde 'Nisse Pok', baseret på Ole Lund Kirkegaards klassiske julefortælling – en sjov og hjertevarm julehistorie for hele familien. Traditionen tro vender det elskede teaterstykke 'Drillenissen' også tilbage på Lundagergården. Her går det ikke stille for sig, når nissen smider med hø og laver nissestreger med bondemanden, fordi han ikke har fået sin julegrød!

Tag med på en magisk julevandring

Rundvisninger om julen før i tiden

Tag med vores museumsværter på en helt særligt tur rundt i de historiske huse og gårde på Frilandsmuseet i lanternens skær. Hør om hvordan julen blev fejret gennem tiderne og mærk julestemningen.

Træd ind i julens historie

Gå på opdagelse i julens pynt og traditioner

Julen har ikke altid været fyldt med søde sager og pyntede træer. Engang var noget så simpelt som røde æbler og flotte tekstiler det, man pyntede op med, og traditionerne har udviklet sig over tid. Gå på opdagelse blandt vores mange julepyntede stuer og oplev, hvordan julen blev fejret rundt om i landet. Se bondens overdådige julebord, møllerens funklende juletræ og det beskedne kåljuletræ hos de fattige hedebønder. På Herregården er der gang i juleforberedelserne i køkken, bryggers og stuer, og i Frøsnapperbyen kan du opleve julen hos brugsuddeleren med julebanko i forsamlingssalen, julepynt på disken, juletræ i stuen og form-selv-juleslikkepinde i køkkenet.

Ingen jul uden æbleskiver og glögg

Sluk sulten og tørsten i julelækkerier

Madboderne langer æbleskiver, Frilandsglögg, varm kakao, flæskesteg- og frikadellesandwichs over disken. I bagehuset kan du nyde lækker kaffe, lune snurrer og i Frøsnapperbyen kan du også finde gaver og godter hos brugsuddeleren.

Juleaktiviteter for familiens store og små børn

Kreative værksteder, bage julekage, julebanko...

Slip kreativiteten løs i vores hyggelige juleværksted, hvor du kan lave garnnissenisser, farve julelys og knytte julepynt med snor. Børn kan også tage på en sjov og spændende julejagt og gå på opdagelse efter ledetråde i huse og gårde. Hver weekend kan I møde både grise og geder sammen med dyrepasserne. Men julehyggen stopper ikke der. I Brugsens forsamlingssal kan I spille julebanko, i smedjen kan I prøve kræfter med at lave en krog, og i herregårdskøkkenet kan I bage lækre julekager. Vil I have sødt til ganen, kan I også forme jeres egne juleslikkepinde i Brugsens køkken.

Kun den 13.12: Luciaoptog og julekoncert

Særlig sen åbningstid med musik og Luciaoptog

Den 13. december kan du slutte dagens juleprogram med en helt særlig oplevelse, når Luciakoret bevæger sig gennem museets smukt julepyntede omgivelser, inden det afsluttes med julekoncert. Her vil koret fylde luften med klassiske julesange og sprede varme juletoner i vintermørket. Luciaoptoget og julekoncerten kan kun opleves den 13. december fra kl. 17 og museet lukker først kl. 18.

Ofte stillede spørgsmål

  • Du kan opleve Jul på Frilandsmuseet lørdage og søndage fra 28/11.-20/12 kl. 10-16 og den 21-26/12 fra kl. 10-14.
  • Nej, programmet er mere begrænset i juledagene 21-26/12. Hvis du vil opleve det fulde juleprogram, så anbefaler vi at besøge os i juleweekenderne 28/11-20/12.
  • Den 13. december kl. 17.00 starter Luciaoptoget ved gården fra Halland. I forlængelse af optoget starter julekoncerten ved gården fra Ostenfeld. herefter lukker museet kl. 18. Vi anbefaler at være på museet i god tid, da dette er en populær begivenhed.
  • Ja! Med en normal entrébillet får du både adgang til hele juleprogrammet og vores Luciaoptog og julekoncert den 13. december. Entré er altid gratis for børn og du får 10% rabat på billetten, hvis du køber den online.
  • I landkiosken kan du nyde både flæskestegssandwich, frikadellesandwich, vegetariske julesandwich, pølser, sodavand, kaffe og is. I Bagehuset dufter der af friskbagte kanelsnurrer, som du selvfølgelig kan få sammen med en varm kop kaffe. I landsbyens madvogn finder du ægte julehygge med frilandsgløgg og lune æbleskiver. I Frøsnapperbyen kan du kigge forbi Brugsen efter kaffe og kage – eller besøge juleboden ved Borre Garagen, hvor der frister med gløgg, kandiserede æbler og brændte mandler. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at medbringe din egen madpakke eller picnickurv og nyde den i de hyggelige omgivelser.
  • Aktivitetskortet er et kort, der kan bruges som betaling for særlige aktiviteter i skoleferierne. Det kan for eksempel være lysfarvning, boldkast eller kartoffeltryk. Uden aktivitetskort koster udvalgte aktiviteter fra 35 kr. og opefter. Med et aktivitetskort sparer du 5 kroner pr. aktivitet. Et kort med 5 klip koster 150 kr., så du sparer i alt 25 kr. Kortet kan deles mellem flere personer, og benytter du ikke alle dine klip, kan det bruges igen til årets øvrige begivenheder i indeværende år. Til jul er aktiviteterne: farv et julelys, lav en juleslikkepind, lav knyttet julepynt, julejagt og julebanko. Du kan købe et aktivitetskort på museet eller på forhånd her: https://billet.frilandsmuseet.dk/tickets
  • Ja og i år er der to teaterstykker inkluderet i entrébilletten fra den 29.11-21.12. Du kan opleve Nisse Pok i Frøsnapperbyen og Drillenissen på Lundagergården. Vær dog opmærksom på at pladsen er efter ført-til-mølle princippet. Der er flere spilletider, så alle kan nå at være med. I juledagene er det kun teaterstykket Drillenissen, der er på programmet. Se spilletiderne i programmet øverst på denne side.

Julestemningen starter på Frilandsmuseet

Mischievous elves
Christmas trees
Christmas cookies
Hot cocoa
Barn spiser is med vanter og hue
Lucia 13.12
Christmas lights in the winter darkness. Open until 6 p.m.

Hør om den gamle julestues gramselege og striptease

Podcast
I 1730-tallet var det årets højdepunkt, når karlene og pigerne mødtes til julestuen efter et års hårdt arbejde. Nu kunne julegramselegene begynde. Der var blindebuk, ælte-lege og deciderede striptease. Værterne Julie Ralund og Thomas Klinkby tager dig med til de frække julefester og får hjælp af etnolog og museumsinspektør på Frilandsmuseet Anja Jørgensen og huskok Birgitte Kampmann, der laver mad.