Gården fra Ostenfeld er et hallehus. Alle husets funktioner, bolig, stald og laderum er samlet under tag i et stort rum, dielen.

Hallehuset er et nedertysk fænomen, og typen genfindes i forskellige udgaver og størrelser overalt i det nordtyske og sydslesigske område.

Selvom husets grundplan og indretning er meget enkel, var gården en af musets rigeste. Bønderne i det slesvigske område udnyttede enge og overdrev til græsning af kvæg, og eksporterede kvæg i stor stil til nordtyske og nederlandske byer.

Gården er bygget af svært, godt tømmer. Det er som regel et tegn på velstand, men også et udtryk for at Ostenfeld lå nær det skovrige østlige sønderjylland.

På et tidspunkt er mellemrummene mellem det kraftige træværk blevet udmuret med brændte, gule mursten i meget smukke mønstre - i sig selv en større investering.

Bernhard Olsen betragtede hallehuset som gårdbyggeriets "urform", fordi mennesker og dyr opholdt sig sammen i det skorstensløse rum med gulvildsted.

Danske gårde med mange rum og skorsten blev betragtet som senere udviklinger af denne urform.

I dagligstuen er væggene dækket af hollandske eller tyske fajancefliser.

Flisevægge var almindelige i området, og de repræsenterede en betydelige værdi. Flisevægge hjalp til med at isolere huset bedre, men de var også et tegn på status

Gården er tækket med strå, og røgen ledes ud af huset under halmtaget gennem et hul i gavlen over porten, uglehullet.

I 1700-årene blev der på den store dele tilbygget to rum, en daglig sove- og opholdsstue, og en pisel til opbevaring og gæstebud.

Gårdmandsfamilien kunne i opholdsstuen trække sig tilbage fra gårdens ansatte, som sov og spiste i dielens siddelser med borde og sengesteder.

I piselen står gårdens værdier fremme til imponerende skue - kister og skabe er smukt udskårne med tunge jernbeslag, og på hylderne står tinfade og farerige fajancer i flotte rækker.

Gården er gennem flere generationer gået i arv i en familie af velhavende kvægbønder.

1899 - Erhvervet

1901 - Åbnet