MandagLukket
Tirs - Søn10:00 - 16:00

Dagsbillet

Voksen145 DKK
Under 18 årGratis

Populære søgninger

Kvædebrød

Ingredienser

1,5 kg kvæder (ca. 800 g renset frugt)

½ økologisk citron, samt fintrevet skal heraf

1 stang vanilje

Sukker svarende til mængden af frugtgrød

Perlesukker eller kokosmel

Fremgangsmåde

  1. Vask kvæderne grundigt og gnub eventuel behåring af. Fjern blomsten.
  2. Del kvæderne i kvarte og fjern kernehusene. Læg dem i en gryde og dæk dem kun lige med vand. Kernehusene må gerne koge med i en tepose, da de har et meget højt pektinindhold.
  3. Flæk vaniljestangen og læg den sammen med den halve citron i gryden. Kog til kvæderne er møre.
  4. Sigt væsken fra og kog den godt ind.
  5. Mos kvæden gennem en sigte og tilsæt citronskal eller blend den med citronskal.
  6. Vej frugtgrøden og tilsæt samme mængde sukker til grøden sammen med den indkogte væske.
  7. Kog massen forsigtigt i meget lang tid – farven skal skifte fra gul over orange til rødviolet. Farveskiftet skyldes, at frugt og sukker karamelliserer. Massen bliver tyk og fast i konsistensen grundet det høje pektinindhold. Pas på det ikke brænder på.
  8. Fordel massen på bagepapir i et fad eller en bradepande i et lag på ca. 1 cm’s tykkelse.
  9. Stil massen til tørring et køligt og tørt sted i 14 dage. Massen kan også tørres i ovnen ved 50 grader, til den er fast.
  10. Skær massen i firkanter og tril i perlesukker eller kokosmel.
  11. Opbevar kvædebrødene indpakket i bagepapir i en lukket beholder i køleskab, hvor de kan holde sig i flere måneder.

Artiklen er skrevet af

  • Inge-Mette Petersen
    Inge-Mette Petersen

    Undervisningsansvarlig

    +45 41 20 64 15