125-års jubilæum

Vi har kigget tilbage i tiden og fundet nogle af vores største favoritter frem, så du kan opleve dem igen for en enkelt weekend. Dans folkedans i den fynske landsby, se friluftsteater for familien, leg med ler, kom med bag kulissen og meget meget mere.

Store og små børn kan boltre sig i Frøsnapperbyen, gå i kreative værksteder, se sjove teaterstykker, møde søde dyr og få et levende møde med historien, når I støder på frivillige og håndværkere på museet. Der er oplevelser til enhver smag og størrelse.

Øresundsvej Station åbner dørene og du kan være blandt de første til at gå igennem. Her er der kommet nyt liv i både køkken, ventesal og detaljer, der genskabt som det stod engang. Bygningen stammer fra Amagerbanen og er tegnet af DSB’s chefarkitekt Heinrich Wenck, som også stod bag Københavns Hovedbanegård. Vi vækker stationen til live i jubilæumsweekenden, hvor du kan tage mini-toget Futte fra stationen.

Der er noget helt særligt ved teater i den frisk luft på Frilandsmuseet. Til jubilæumsweekenden kan du genopleve nogle af vores mest elskede forestillinger – kun denne ene weekend, når vi genantænder Fyrtøjet af H.C. Andersen, fejrer Carl-Emils fødselsdag af Ole Lund Kirkegaard og får besøg af Drillenissen.

Mød Josefine Sorring, der er tip-oldebarnet af den pottemager, som oprindeligt ejede værkstedet. Håndværket er gået i arv, for Josefine er nemlig også keramiker. Oplev hende arbejde med ler, få en snak og tage et stykke historie med hjem.

Har I lyst til at kaste jer over kreative kreationer, kan I farve lys, lave mursten, farve med planter og andre tidligere favorit aktiviteter sammen. Læg en håndarbejdspause i progammet og lav ting med hænderne og familien.

Bernhard Olsen var hovedkræften bag Frilandsmuseet og en visionær mand. Hans kunstneriske og historiske interesse, førte ham både forbi Kunstakademiet, et job som kostumier ved Det Kgl. Teater og som kunstnerisk direktør i Tivoli, hvor han blandt andet stod bag det ikoniske påfugleteater. Han grundlagde Panoptikon, Skandinaviens første voksmuseum, og åbnede samtidig Dansk Folkemuseum med indrettede bondestuer. Men det var ikke nok med kun stuerne, han fik den vilde idé at udstille hele huse. Herfra voksede hans livsprojekt om at redde bygninger fra den gamle landbokultur, som var truet af industrialiseringen. Fra første spadestik til Frilandsmuseet ville Bernhard Olsen vække vores fælles historie til live og gøre den til noget, vi kunne sanse med hele kroppen. Et livsprojekt han dedikerede store dele af sin kærlighed og kræfter til. I dag er han begravet på museets område, hvor man stadig kan besøge hans mindesten.

Bernhard Olsen åbnede i 1885 Dansk Folkemuseum, som skulle indsamle folke- og bondekulturen, inden det blev for sent. De indsamlede og formidlede danske folkesagn og bondehistorie videre til et bredt, folkeligt publikum ved hjælp af smukke indrettede stuer. Udstillinger udsprang af Panoptikon, hvor Bernhard Olsen havde leget med scenerier fra den danske hverdag. Frilandsmuseet udviklede sig fra Folkemuseet i ønsket om et udendørs bygningsmuseum. Forsigtigt flyttedes hele landbobygning - bjælke for bjælke, sten for sten - og blev genopført på museet ved hjælp af datidens fænomenale håndværk og teknikker. Nu kunne folket besøge historien, træde ind i den og få en oplevelse af fortiden i nutiden.

Frilandsmuseet startede beskedent i 1897 med få bygninger i et hjørne af Kongens Have i København. Pladsen føltes hurtigt for trang til de store ambitioner og drømme, så Bernhard Olsen købte et stykke jord på 12 tønder land omkring den gamle Fuglevad Vindmølle og i 1901 kunne Frilandsmuseet åbne i Sorgenfri. Her var de åbne vidder og den natur, der kunne genskabe autentiske omgivelser for bygningerne. Herfra er stykker af land løbende blevet tilkøbt til museet, så der er blevet plads til de mange historiske bygninger, dyreracer, menneskelige fortællinger og ikke mindst gæster.