En (u)hyggelig efterårsferie for hele familien
(U)hyggens slør bliver kastet ud over Frilandsmuseet, når vi fejrer Halloween i efterårsferien. Den nordiske folketro er nemlig fyldt med farlige væsner, som du kan være så uheldig at møde i efterårsferien.
Derfor holder vi selvfølgelig også Halloween fra den 10.-18. oktober, hvor børn og voksne kan væbne sig med troldekors, amuletter, græskarlanterner, sølv og andre overtroiske remedier, så de uhyggelige væsner ikke overtager både by og sind.
Åmanden er en af dem, du kan stifte bekendtskab med i år, da fortællingerne om den lumske herre af sø og å bliver levendegjort i årets Halloween-teater.
Halloween på Frilandsmuseet er fyldt med oplevelser og aktiviteter for børn i efterårsferien.

Troldeteater

Hver dag kl. 11.00, 13.30 og 15.00 kan du tage plads på forten med udsigt til troldeteater. Teaterstykket er for hele familien, så det er mere hyggeligt og sjovt og varigheden er på max 20 minutter.

Kreative værksteder
Lav din egen kost og flyv på heksens flyvebane, skab amuletter og troldekors, og lær om de gamle tiders metoder til at beskytte sig mod alt det farlige og overnaturlige.

Grusomme græskar og magiske lys

I Frøsnapperbyen venter en uhyggelig labyrint, græskarværksted og et besøg hos smeden, der med sin ild og mystik blev forbundet med mørk magi. I kan også farve lys, der lyser op i efterårets mørke.

Et skræmmende godt trylleshow
Klovnen Joey står klar med trylleri og (u)hyggelige trylletricks på Frøsnapperbyens cirkusplads hver dag kl. 11.30 og 13.30. Joey byder på et skræmmende godt trylleshow, der kan få hele familien til at grine. Showet foregår ved Cirkusteltet i Frøsnapperbyen.

Skovens magi

Har du nogensinde hørt om huldren? Hvad med nisser, hekse og trolde? Tag med på vores familierundvisning, hvor en af vores museumsværter fortæller om magiske væsner og hvordan man beskytter sig imod dem. Tag med på tur kl. 12.30. Turen starter på Forten nr. 69 på kortet.

Bliv ansigtsmalet
Skal du have et lille spøgelse på kinden, males som et skræmmende skelet eller et farligt græskar? Så kan du blive ansigtsmalet i landsbyen, hvor vi får besøg af de dygtigste ansigtsamalere fra Gertruds univers.

Prøv heksens flyvebane

Grib kosten og hop amok på heksens flyvebane, der er lavet af store halmballer, hvor der kan hoppes, løbes og leges.