Hils på hesten og klap kaninen. Mellem gårde, huse og møllerne på museet kan du følge med i dyrenes liv gennem sæsonerne.
Mød dyrene på museet gennem året. Nogle gange kan du klappe vores små søde og bløde "værter", andre gange kan du hjælpe vores dyrepassere med at fodre dyrene.
Dyrene på Frilandsmuseet
1.
Kom tæt på kaninerne
Klap de kære kaniner i den lille fold ved bagehuset. Du må klappe dem, men husk at passe ekstra godt på dem. Nogle dage kan du også møde gederne sammen med vores flinke dyrepassere.

2.

Vær med, når det er spisetid
Hver dag skal vores dyrepassere give grisene, hestene og køerne mad. Du kan være med og se dem gnaske æbler og korn i sig og hør om, hvad en hverdag involverer for museets dyr.

3.
Det er ikke alle dyr, der vil klappes
Ikke alle dyrene på Frilandsmuseet er klappedyr. Nogle af dem går frit fremme på museets marker og hedestrækninger, som de er med til at passe og pleje ved græsning. Så hjælp os med at passe rigtig godt på dem ved ikke at drille eller fodre dem.

Der kan ske ændringer
Nogle gange går der ged i programmet. Så hvis du vil vide, hvor dyrene er den pågældende dag, skal du kigge på kortet ved indgangen. Vores dyrepassere gør deres bedste for at holde det opdateret hver dag.